PRIMETIME lænestol
Lænestolen til den bedste tid på dagen
PRIMETIME lænestolen kom til verden, efter den internationalt anerkendte arkitekt Tom Stepp, var blevet far til en lille pige. Han manglede en stol, der var stor nok til 2 – en behagelig stol, hvor han kunne sidde med sin lille pige og nyde en hyggestund sidst på dagen. Derfor tegnede han PRIMETIME.
Her får du møblet, hvor du kan finde plads til fordybelse og nærvær med dine børn eller forsvinde ind i bøgernes verden. Så bliver livet ikke bedre! PRIMETIME stolen også er meget populær blandt børn, da den kan dreje rundt.
MAKE nordic har overtaget denne danske klassiker, som tidligere er solgt af Fredericia Furniture. PRIMETIME lænestolen er blevet optimeret, så fortidens tidløse udtryk møder fremtidens komfort og kvalitet.
Design din personlige stol
Du vælger selv stolens udtryk, så den passer til netop din personlige stil. Vælg mellem naturlig- eller sortmalet egetræ fra FSC®-certificerede skove (FSC® N002763) og en drejefod i enten børstet eller sortmalet stål. De bløde hynder med koldskum og duntop kan du betrække med flere forskellige stofvarianter eller læder.
Ønsker du andre stoftyper end vist på hjemmesiden, så kontakt os gerne. Du kan søge inspiration til stoftyper og farver hos Kvadrat eller Sørensen Læder.
En lænestol i ansvarlige materialer
Når du vælger PRIMETIME stolen, vælger du et møbel, der er fremstillet i ansvarlige materialer. Træet er fra FSC®-certificerede skove (FSC® N002763), hvilket betyder, at træet er fældet med respekt for både naturen, mennesker og dyr. Møbeltekstiler og læder er certificeret med enten Svanemærket®, Oeko-tex eller EU blomsten® af hensyn til både miljøet og din sundhed. Vælger du læder til din stol, kan vi anbefale det bløde Dunes læder fra Sørensen Læder, der er Svanemærket®. Denne lædertype skal ikke behandles med fedt eller rens, da den skal have lov til at patinere smukt og naturligt. Ønsker du en mere praktisk lædertype, er du altid velkommen til at kontakte os på info@makenordic.com.
Du kan læse meget mere om vores bæredygtige materialer HER.
En lænestol for livet
Når du vælger en PRIMETIME lænestolen, og passer godt på den, får du en stol, der holder i mange år – ja, måske i flere generationer. Dunlaget svøber sig om dig som en dyne, og puderne kan let rystes og bankes, så de holder formen og ikke samler støv. Vælger du et tekstilbetræk, kan hynden vendes, og kommer der en plet, kan du forsøge dig med let aftørring eller tage stoffet af og rense det nænsomt. Træet kræver ingen behandling og vedligehold, da det har fået et tyndt lag mat lak, så det blot skal tørres af med en fugtig klud. Ønsker du med tiden at forny din PRIMETIME stol, kan hynden og betrækket skiftes efter behov.
Ønsker du en anden polstring end de viste, så kontakt os gerne.
Der kan forekomme længere leveringstid og prisen kan variere, hvis du vælger specialpolstring.