Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom

Bestillingsproces


Bestilling af sofa

NÅR DU HAR BESTILT DIN SOFA

Herunder kan du læse mere om hvad der sker, når du har lagt din bestilling på din nye sofa hos os, og hvordan du bedst modtager, samler og passer på den. Pleje og vedligehold er vigtigt, hvis du vil have glæde af møblet i mange år frem.

Trin for trin, kan du herunder lære mere om hvad der sker, når du bestiller din nye sofa hos MAKE nordic:

1. Din bestilling modtages:

Når du bestiller din nye sofa hos os, reserverer vi beløbet for din bestilling på din konto. Pengene trækkes altså ikke med det samme, og bliver først trukket omkring en uge før din sofa er klar til at blive leveret hos dig.

2. Ordrebekræftelse:

Kort efter du har gennemført købet af din nye sofa vil du modtage en ordrebekræftelse i din indbakke. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis du ikke har modtaget en ordrebekræftelse. Det er altid en god idé at kigge ordrebekræftelsen igennem, for at sikre dig at alt er som det skal være. Kontakt os hurtigst muligt, hvis du har spørgsmål eller ændringer til din ordre.

3. Leveringsdato:

Når din nye sofa er klar til levering, bliver du kontaktet af vores eksterne fragtfirma på sms med en leveringsdag. 

Du har naturligvis mulighed for at ændre leveringsdagen, hvis dagen ikke passer dig. Så ønsker du en anden leveringsdag, skal du blot ringe til det nummer du får oplyst i sms’en.

4. NOTIFIKATION

I den sms du modtager vil du finde et link. Dette link bliver aktiveret den dag din sofa leveres, og det vil her være muligt for dig at følge din sofa i realtid, imens leveringstiden hele tiden indsnævres. 15-30 minutter før levering vil du blive kontaktet af chaufføren.

I sms’en står der også hvilken leveringsform du har valgt ved bestilling. Er denne forkert, bedes du ringe til det nummer du får oplyst i sms’en.


5. levering

Når din nye sofa leveres bliver den leveret til nærmeste kantsten. Vi anbefaler derfor, at I er to personer til at modtage sofaen så I selv kan bære den ind.

BASECAMP leveres i separate moduler, og det bliver nemmere for dig at bære dem ind, hvis du først tager modulerne ud af kassen. Vent dog med at fjerne plastikbeskyttelsen til du har fået sofaen på plads, så du passer på stoffet imens du bærer den ind.

Hvis du har valgt vores indleveringsservice, bliver modulerne leveret til hjemmets nærmeste rum. Det er vigtigt at opgang/entre/gang er ryddet, så det er muligt at komme forbi.

Bemærk også, at chaufføren af sikkerhedsmæssige årsager ikke må tage sine sko af under leveringen. Det er derfor en god idé at forberede sig med et underlag til sarte gulve.

6. samling og emballage

Sofamodulerne er emballeret i plastik og pap. Og for at passe godt på miljøet, er det derfor vigtigt at affaldet sorteres korrekt.

Se hvordan du samler din nye BASECAMP sofa HER.

7. pleje og vedligehold

Pleje og vedligeholdelse er vigtigt for at din nye sofa får en lang levetid. Se hvordan du plejer og vedligeholder din nye sofa lige HER.

8. Tid til at nyde

Vi håber at du vil passe på din nye sofa, så du kan nyde den i mange år frem!