Spring til indhold

Kurv

Din indkøbskurv er tom
Rune Krøjgaard

Rune Krøjgaard

Interessen for lys og lamper kom for alvor gennem Runes arbejde med fotografi og skuespil. Her lærte han, hvordan specielt lyset spillede en kæmpe rolle for en scene eller et motiv, og han har siden da fordybet sig i designdelen omkring lys og lamper gennem uddannelse og arbejde.

Rune Krøjgaard er uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole. Hans arbejde er kendetegnet ved en god forståelse for materialer og deres egenskaber, hvilket afspejles i hans unikke og rene formgivning. De individuelle og rene linjer fascinerer Rune, og det er derfor noget han bruger meget i sit arbejde, sammen med sin sans for aktuelle tendenser.

“Design handler for mig om at skabe enkelhed gennem form og dimension, så der opstår en relation mellem rum, menneske og formgivningen af det enkelte produkt” siger Rune Krøjgaard.

Rune voksede op på en gård lidt udenfor Herning, og hans designs er da også påvirket af hans nordiske rødder. Blandt andet henter han inspiration fra klassiske Skandinaviske møbler, den traditionelle snedkerkunst, men også fra hans talrige rejser til Sydøstasien. Selv familiens hund er navngivet  Finn Juhl. 

Rune har designet lampeserien OUR lamp til MAKE nordic.

Read more

Esben Pilgaard Jørgensen

Esben Pilgaard Jørgensen

Interessen for håndværk og produktion har Esben fået ind med modermælken, da han er vokset op i en smedefamilie i Nordjylland, hvor han er femte generation.  Som barn havde han sin daglige gan...

Læs mere